Sidst opdateret: 11. februar 2021
Skip Navigation Links.

Montering af Garmin Zumo på Yamaha Tracer 900 GT

Det er længe siden je monterede en Garmin V på min CBR600F4, men efter anskaffelsen af en Yamaha Tracer 900 GT, skulle der monteres GPS igen.

Jeg fandt en Garmin Zumo hos Louis.de, som jeg synes var interessant, både fordi den er fornuftig prismæssig (1.800 DKR), og fordi den kan en del fede ting for MC'ister.

Pakken og dens indhold

Lidt billeder af selve boksen, som Zumo kom i:

Klik for at se et større billede Klik for at se et større billede Klik for at se et større billede

Og indholdet af boksen:

Klik for at se et større billede Klik for at se et større billede Klik for at se et større billede

Og så var der selvfølgelig monteringsanvisninger og manual med. Det, som gør at jeg synes at denne GPS er interessant er bl.a. at den kan sættes til at finde/navigere efter snoede veje og veje med højdeforskel (bjerge).
Det sidste er nok lidt ligegyldigt i Danmark, men på en tur til Harzen, tænker jeg det kunne bruges.

Der er mulighed for at sætte et Micro SD-kort i GPS'en. Der kan du så have musik liggende. Det fungerer fint, men den er er ret følsom overfor mindre fejl i MP3 filerne (ID3-tags der er forkerte) og det sloges jeg en del med indtil jeg fandt de filer der var defekte. Da de var fjernet kørte det fint. Det var underligt at de samme filer ikke har givet problemer hjemme på Sonos, på mobiltelefon og i bilen, men sådan var det altså.

Kort kan opdateres via Wifi, men rygtet vil vide at det tages meget længe. Så det er nok bedre at gøre det via det medfølgende USB kabel, som også kan bruges til at overføre filer til og fra GPS'en. Man kan lave ruter offline - altså på en PC og så lægge dem op på Zumo'en, lige som man kan gemme ruter der er kørt. Den tracker hvor man har været og så kan man gennem ruten, hvis man vil kunne køre den igen. Ganske smart.

Man kan sagtens betjene GPS'en, medieafspiller mm med handsker på, da skærmen er lavet, så netop "Anne-og-Lotte-fingre" kan ramme rigtigt.
Lysstyrken er god og jeg har endnu ikke oplevet, at jeg ikke har kunnet se, hvad der stod på skærmen.
Af samme grund, vil jeg klart anbefale at man sætter fast strøm til GPS-holderen. Jeg tror ikke den vil kunne klare sig meget mere end 45-60 minutter uden ekstern strøm.
Men det er ikke noget man skal, hvis man ikke vil. Jeg har gjort det sam det fremgår af min beskrivelse af monteringen.

Jeg har en hjelm med mikrofon og højttalere - og naturligvis en mobiltelefon, som jeg havde koblet sammen med hjelmen. Nu begyndte jeg at spekulere på, hvordan jeg fik koblet GPS sammen med Telefon, og Telefon samman med hjelm - eller måske omvendt. Det skulle vise sig at være ret let da Garmin har lavet en lille app til at styre at når GPSen er med, så kommer opkald ind gennem GPS'en, som sender lyden til hjelmen. Jeg kan også spille rasio fra telefonen - og så streames det gennem GPS til hjelm.
Har jeg ikke GPS'en på virker det stadig.
Nemt og godt!

Monteringen

Der kræves lidt tålmodighed og et lille udvalg af værktøj - meget det samme som ved montering af Scottoiler:
  • Lommelygte
  • Plasticstrips
  • Umbraconøgler til kåben
  • U-bøjle (i mit tilfælde)

Monteringen

Jeg startede med at checke hvordan beslaget til GPS'en kunne sidde på styret. Jeg havde en forventning om at det villle være den mindste opgave, men det skulle vise sig at være forkert


U-bøjlen som følger med (og der er kun en med) var ganske enkelt ikke lang nok til at kunne nå rundt om styrrøret, gennem beslaget og så tillade at der var gevind nok til at møtrikkerne kunne få ordentligt fat (2-4 mm gevind er ikke nok for mig).
Jeg måtte finde en anden u-bøjle. Det kom til at koste noget tid, men til sidst kom jeg i tanke om de beslag man bruger på både til at lave tov-monterings-bøjler (her er det tydeligt at jeg ikke er erfaren ud i det martitime ;-))
Jeg fandt den på havne i Rungsted hos Shipshape, og så er den rustfri. Kram! Kan ikke lige huske prisen, men det var nok omkring 75 kr. Den måtte lige åbneses en smule i U-et, for at kunne gabe over styrrøret. Det er altså også solidt. Her ses den originale u-bøjle - og ovenover den jeg købte. Monteret med selvlåsende møtrikker OG lidt Locktite gevindlås.

Klik for at se et større billede Klik for at se et større billede Klik for at se et større billede Klik for at se et større billede Klik for at se et større billede

Med beslagt på plads, kunne jeg så finde en vej fra styr til batteri.


Afmonteringen af kåbesiden (se nedenfor) er ikke kompliceret - og beskrevet i manualen, der følger med maskinen.

Klik for at se et større billede

Ledningsføringen er svær at beskrive, så her kommer bare en stribe billeder, der viser den vej jeg valgte at føre ledningen. Når du går i gang, så lad være med at stramme strips til, og tag hensyn til at der både er varme dele og steder hvor ledningen skal kunne bevæge sig - feks omkring kronrøret. Før gerne ledningen sammen med nogle originalt monterede kabler eller ledninger.

Klik for at se et større billede Klik for at se et større billede Klik for at se et større billede Klik for at se et større billede Klik for at se et større billede Klik for at se et større billede Klik for at se et større billede


Som det fremgår af billederne startede jeg med en montering, hvor jeg klistrede ledningen op bag tankkanten, hvilket ikke var en god idé. Den faldt af efter første varme køretur.
Løsningen blev at hægte den fast på kåbestykket istedet, og der har den siddet fint siden. Ulempen er naturligvis at man skal vre varsom når man tager kåbestykket af, men det går nok.


Brug og konklusion

Jeg har brugt GPS'en meget. Ikke fordi jeg ikke kan finde vej, men for at finde vejen! Den lille krøllede uden for mange biler :-)
Den har en fin trackerfunktion, som man kan bruge til at gemme en route man har kørt, hvis man nu free-styler på en tur. Hvem har ikke prøvet at genfinde en strækning, som man synes var fed at køre, men som dukkede op ved en tilfældighed. Med denne funktion kan du gemme sporet som en rute. Ruten kan du så kalde frem når du trænger til at genoplev den. Der findes en god softwarepakke til installation på laptop/pc/Mac. Garmin Basecamp hedder den.

Den reagerer godt på touch-skærmen - og det er ikke et problem at betjene den med handsker på. Den genberegner hurtigt, når man afviger fra planlagt rute, og anvisninger er klare og tydelige - både visuelt og på lydsiden.


Når jeg ikke lige bruger den til navigation, bruger jeg den meget til at høre musik, og det gør den også fint.
Konklusion: Kan anbefale den!

Tid og pris

Tidsforbrug for montering: Ca 6 timer inklusiv kørsel og anskaffelse af ny u-bøjle.
Ca. 2 timer uden :-)

Pris: 1815,25DKR inklusiv forsendelse. Købte den hos Louis.de