Sidst opdateret: 11. februar 2021
Skip Navigation Links.

Livet på vejen 2002

19/3-2003

2002 var egentlig ret begivenhedsløs i forhold til MC'en.

Maskinen blev klargjort i starten af marts som sædvanlig og den har opført sig pænt hele sæsonen.

Møde med DMCN-redaktørerne

Dansk MC Net's redaktion forsøgte sig for gud-ved-hvilken-gang med et fælles redaktionsmøde, som løb af stablen 1/4. Redaktionen består af Lars Hyldal, Sune Hodal, Thomas Makro, Kim Persson og mig selv. Desværre kunne Sune ikke deltage - men 4 ud af 5 er jo også godt!
Formålet med mødet var at få snakket lidt om DMCN's fremtid og udseende. Vi havde henlagt mødet til Klemmen, hvor der var en dejlig buffet med diverse lune retter - så rammerne var ok!
Vi fik selvfølgelig trillet en god tur hjemad og vores veje skiltes i Ganløse, hvor jeg snuppede disse billeder af de øvrige redaktører:

Lars Hyldal (Hylle), Kim Persson og Thomas Makro ved Ganløse Grillen (selv om det er posthuset man ser ;o)

Og endnu et billede, hvor Hylle fortæller de sædvanlige løgnehistorier

Hyggeligt at møde Thomas & Kim - og altid rart med en god tur på MC :o))

Pille-rode-rage

Når man nu har en maskine, der bare kører uden problemer, må man jo finde på andre ting at nusse om: Jeg anskaffede en GPS til MC'en (og bilen). Det blev en Garmin GPS V, som jeg er meget begejstret for. Du kan læse mere om monteringen og brugen af den under menupunktet "MC-Teknik" og herunder "GPS på MC". Hurtiglink her.

Sæsonen var meget præget af at vi er blevet luksuscampister i form af en fastopstillet campingvogn på en campingplads. Mange weekends er blevet brugt i sommerlandet og mange weekends har været uden MC.

Tur med Niverød MC

Jeg fik taget mig sammen til at køre en tur med Niverød MC, som er en "køre-sammen-klub". Det vil sige at der ikke er egentligt medlemsskab og intet klublokale/værksted.
Det var ret hyggeligt og vi fik en god tur på ca 100 km ud af det; tværs hen over nordsjælland til Frederikssund, over broen til Jægerspris, hvor vi pausede. Hjemturen var lige så god som udturen: Lutter små veje og smukke landskaber. Vejret var med os og det var alt i alt en god tur omend det gik en kende for langsomt på de små veje ;o)
Det er absolut ikke sidste gang jeg vil køre med dem; de er flinke og aldersmæssigt er alle lidt oppe i årene - ligesom mig.

Et par billeder fra mødet den 28/7 med Niverød MC:

Samling før afgang

Pause undervejs

Status

Km-standen var: 13.669 km
Km-standen er: 16.320 km

- altså en noget sølle sæson - set med kilometerøjnene.