Afbalancering af Hjul
Denne side handler om 2 ting: Hvordan du selv kan lave et afbalanceringsapparat og
hvordan du selv kan afbalancerer hjulene på din MC.
Mit hjemmelavede afbalanceringsapparat
Direkte inspireret af en egne og andres erfaringer med dårlig afbalancering af hjulene
(udført af bil-dæk-mand på det elektronisk/mekaniske afbalanceringapparat) overvejede
jeg at anskaffe et afbalanceringsapparat selv.
Hos Hein Gericke i Tyskland, kan man købe et for 89 DM, svarende til ca 350 kr, men da
jeg havde set det, tænkte jeg: "Det kan man da lave billigere selv" - og så
gik jeg i gang med tænkeriet.
Det originale apparat
Princippet er enkelt: En aksel stikkes gennem hjulet og placeres derefter i apparatet, som er forsynet med 2 kuglelejer i hver side, som akslen og hjulet så kan dreje rundt
på.
Jeg spurgte lidt i nyhedsgruppen om nogen havde erfaringer med hjemmelavede afbalanceringsapparater, men det var ikke det store feedback; nogen bruge hjulets egne
lejer - men det syntes jeg ikke er godt nok.
Jeg besluttede at lave en prototype i træ og andre forhåndenværende materialer, hvilket kun efterlod en udgift til lejerne. Billigt skulle det være, da jeg jo ikke var
specielt sikker på, at det kunne bringes til at fungere ordentligt, og derfor ikke ville spilde penge på projektet: Trods alt er 350 kr ikke så mange penge....
Tænke tænke tænke: Hvor får man billige kuglelejer i en passende størrelse. Poiiingggg: Rulleskøjtehjullejer, selvfølgelig!!
Ned til Fætter BR, hvor jeg først så 8 stk til 99,95, men lige ved siden hang 4 hjul (med 8 lejer) til 10 kr!!! (Nedsat fra 49,95)
Hjem og skrue lidt sammen, og her er så resultatet:
(Klik på miniaturerne for at se fuld størrelse)
|
|
Stativet monteret med et par skruetvinger på mit arbejdsbord.
Fordelen er at man kan bruge den eksisterende aksel til hjulet, da man jo kan justere
bredden af apparatet. Højden er 45 cm. |
|
|
|
Set fra venstre side, for at vise hvordan
kuglelejerne stikker på over overkanten af 'stolperne'. Det sorte er såmænd bare nogle
gamle hyldeknægte, der er skruet på, hvilket gør at tingene er i vinkel, og let kan
spændes af/på et bord eller skrues på en spånplade. |
2 af kuglelejerne, er blot skruet fast med en
træskrue, med konisk anlægsflade, hvilket sikrer at de sidder lige højt. Heldigvis
var inderste bøsning så lang/bred, at jeg ikke skulle tage hensyn til at lejet skrabede
på træet.
|
|
|
Og sådan ser det ud når hjulet er hængt
op til afbalancering |
Nøjagtigheden er helt ok: 5 gram registreres tydeligt - så man kan ikke forlange mere.
I mit tilfælde, hvor en bil-dæk mand havde monteret dækkene og (angiveligt) afbalanceret hjulene sad der 20 gram på såvel for- som baghjul. Efter endt afbalancering konstaterede jeg at der skulle 30 gram på forhjulet og 45 gram på baghjulet og de skulle
placeres ca 15 grader ved siden af de oprindeligt monterede.
Jeg burde måske have forudsagt dette, idet klodserne ikke var blanke, og derfor formentlig ikke ny-monterede. Desuden var de af typen, som er klemt fast i midten af fælgen - en type klodser, som jeg ikke tror en bil-dækmand har liggende....
|
Proceduren for afbalancering:
Denne vejledning er rettet mod maskiner, hvor blyklodserne er af den type der klistres
på fælges.
(Jeg er blevet opmærksom på, at f.eks. Off-Roadere bruger blyklodser, der klemmes fast
om egerne. Princippet er vel det samme, blot klemmes lodderne fast, istedet for at klistre
dem på.)
Du skal bruge: Tape, kridt eller spritpen, rensebenzin, blyklodser (fås i strimler med
en blanding af 5 og 10-grams klodser, som man skærer/klipper af, og de er selvklæbende).
Værktøj til af- og påmontering af hjulene.
Afmonter hjulene efter anvisningen i din instruktionsbog. Har du ikke sådan en, så
kan du formentlig bruge min generelle vejledning, som ligger her.
Hæng hjulet op i afbalanceringsapparatet - sørg for at akslen er ren og glat.
Der er nu 2 muligheder:
1) Hjulet drejer ikke
Kontroller at det kan dreje frit.
Drej hjulet 90 grader (1/4 omgang) i den ene retning og slip det. Hvis det stadig ikke drejer så gentag dette 2 gange mere. Hvis det på intet tidspunkt drejede, så er hjulet i balance og du behøver ikke gøre mere.
2) Hjulet drejer et stykke frem, så lidt tilbage, så lidt frem o.s.v. indtil
det står stille
Hjulet er ikke afbalanceret, så du skal fjerne de blyklodser, der evt. allerede er monteret (med mindre de sidder meget tæt på toppen - så kan du måske genbruge dem)
Tungeste punkt vil, når hjulet hænger stille, være nederst. Du markerer nu det hjulets øverste punkt med kridt, spritpen tape eller lignende. Det er hér dine blyklodser skal
placeres, da det er det letteste punkt.
Monter f.eks. 10 gram på venstre og højre (altså ialt 20 gram) på fælgen, dér hvor du markere letteste punkt. Jeg har gjort det, at jeg monterede dem med lidt malertape for
at kunne gøre lettere at fjerne dem igen, hvis det bliver nødvendigt.
Drej hjulet 90 grader (1/4 omgang) i den ene retning og slip det. Lad hjulet falde til ro.
Nu burde hjulet enten stoppe med markeringen helt i top eller helt i bund.
(Hvis det ikke er tilfældet har du enten placeret blyklodserne skævt i.f.t. markeringen, eller også er markeringen forkert.)
Prøv evt at skubbe hjulet blidt igang igen og check det igen.
Hvis det stopper med markeringen oppe, så skal der mere vægt på.
Hvis det stopper med markeringen nede, så skal der mindre vægt på.
Juster ved at placere flere/færre blyklodser på fælgen.
Når hjulet forbliver i ro ( eller drejer ganske lidt) uanset hvilket position du drejer og slipper det i, så er det afbalanceret.
Du ved nu, hvor meget vægt der skal på fælgen, og hvor den skal placeres.
Fjerne nu blyklodserne og rens fælgen omhyggeligt med rensebenzin eller sprit, så den selvklæbende tape på klodserne kan hæfte ordentligt.
Jeg har selv forsøgt at placere vægtene ligeligt fordelt på i højre og venstre side af fælgen, men det er vist ikke af den store betydning.
Du skal sørge for at montere klodserne symetrisk omkring den markering du lave, som indikerer letteste punkt på fælgen.
Til sidst kan du checke at det hele er ok ved at gentage ovenstående procedure.