Livet på MC 1998
Jeg glæder mig allerede til 1/3 - eller derefter, når solen igen titter frem, og
maskinen kan vækkes til live igen.
Marts '98
Jabba-dabba-duuuuu!!! MC'en blev hentet den 5/3. Det var en broget fornøjelse
idet sneen dalede ned fra himlen, som var det jul i Lapland! Nå - hjem skulle den - og
det kom den.
Jeg har nu (27/3) trillet ca. 300 km på den og nøøøøøj, hvor er det dejligt, at
mærke suset igen.
I går åbnede Bakken, men jeg besluttede at stå over på grund af kraftig forkølelse og
den ret lave temperatur, kombineret med en god blæst. Efter sigende var der mange, som
havde trodset elementerne rasen og skønsmæssigt var 6000 MC'ere mødt op til afgangen
fra Nørrebro. Jeg tror lukningen af Bakken tiltrækker mig mere....
I nat regnede det, så nu kan der køres lidt mere; saltet er skyllet væk, og min
samvittighed har det bedre med at bringe 'den dyrebare' ud i føret.
December 1998
Det blev dog til de obligatoriske ca. 6000 km på CBR'en, hvor af en del af
kilometrene blev tilbagelagt på lækre ture til bl.a. Malerklemmen. Det blev også til et
smut over Storebæltsbroen, da jeg susede til Silkeborg, for at besøge min søster og
svoger.
Jeg har ved tilfældige lejligheder målt benzinforbruget til omkring 16km/l, og har en
enkelt gang været oppe på 19,5km/l.
Sæsonen var lidt kedeligere en 1997-sæsonen, idet min faste køremakker havde problemer
med at prioritere sin fritid, så han havde kun sjældent tid til de ellers så hyggelige
aftenture - og det er altså hyggeligere at være 2 der kører sammen, end at være alene
om det.
Mest markante oplevelse er af næste pinlig karakter, men jeg vover pelsen:
Jeg kom trillende hjem 'klokken sent', men var iøvrigt ædru og vågen. Kører ind i
carporten og stopper maskinen. Jeg skal lige prøve noget med ratlåsen, og efter det
hælder jeg maskinen over til venstre, for at placere den på sidestøttebenet, som
desværre ikke er slået ned!!! Vi gør jo mange ting på rygraden; låser døren,
trækker ud i toilettet o.s.v. Nogle gange tænker man "Gjorde jeg det nu - eller
glemte jeg det?!"
Det korte af det lange var, at jeg kort efter lå og rodede under maskinen, med venstre
fod i klemme mellem motorblok og fliserne. Min første tanke var: NEEEEEJJJJ - der må
ikke ske noget med min kære MC. Jeg fik afprøvet, hvad det vil sige at skulle vippe 190
kg op i lodret position! Det er tungt!
Resultatet var (gudskelov kun) at jeg ødelagde venstre sidespejl, og fik 2 små rider i
venstre sidedæksel. Meget, meget biligt sluppet! Nyt spejl, lidt sliben og lidt klar lak
- så var maskinen fin igen - og jeg var en del klogere!
Jeg havde også en ganske ubehagelig oplevelse, som vi vel alle prøver før eller
siden.
På en dejlig tur på små snoede landeveje kom jeg og en anden til at ligge bag en
pickup, som dels lå midt på vejen (som ikke var specielt bred), dels slingrede han og
sidst men ikke mindst havde han en ca. 10 meter lang tørresnor hængende efter bilen.
Efter at have udvist en passende mængde tålmodighed besluttede jeg at rykke forbi - og
kort efter gjorde min 'følgerytter' det samme. Hastigheden har vel ligget lidt i
overkanten af tilladt landevejshastighed. Efter at have passeret bilen, og konstateret at
#2 også var med forbi så jeg et sving forude og gjorde parat til at 'gå igennem' det.
Stor var min overraskelse, at det viste sig at være et 90o sving!!! Mange
tanker suser gennem hjelmen - og jeg beslutningen bliver at bremse brutalt og forsøge at
svinge bagefter - og så bad jeg en lille bøn, mens adrenalinen pumpede. Jeg slap
igennem, men var der kommet en modkørende cykel, bil, barnevogn eller lignende - så
havde ulykken været uundgåelig. Min makker slap også igennem - han var heldigvis
blevet advaret lidt, ved synet af mit bremselys.
For at sige det mildt: Jeg var rystet! Moralen er, at mange heste ikke altid giver større
sikkerhed! Jeg havde aldrig lavet den overhaling uden at vide, at jeg snildt kunne
accellerere forbi på nul komma dut - men jeg glemte liiiige at tænke over hvad der
kommer efter overhalingen.... Specielt på små snoede veje, som man ikke kender i
forvejen er det livsfarligt at 'glemme' at tænke sig om.
Well, well sandheden er jo at 1998 var ret ussel set med MC-øjne: Tonsvis af
regnvejrsdage og nogle få solskinsdage var, hvad man blev budt!
Men CBR'en - det var bare en god maskine!!
Jeg skriver 'var' fordi den er solgt. Vi blev jo beriget med en datter i november og
det slog hovedet på sømmet: Vi måtte anskaffe en bil til. Jeg er
altså ikke til offentlige transportmidler, og min kone skal have 6 mdr's forældreorlov,
så hun går hjemme i 12 mdr. ialt - altså så lang tid, at det ville blive en pestilens
at få transportbehovet tilfredsstillet.
Meget kan man jo sige om en MC, men den er ikke egnet til at transportere børn, øl og
andre madvarer på.
Anden grund til at sælge var, at den nye CBR600 F4 blev annonceret - og til en pris, som
bekymrede mig. Jeg var bange for, at min CBR ville falde gevaldigt i brugtpris, når den
nye CBR kun skulle koste 2-3000 mere en min havde koste som ny - og F4'eren har alu-stel
og 5 hestekræfter mere.....
Tredie grund var tanken om udgifter til dæk, som skulle skiftes, service som skulle
foretages og opstaldning som stod for.
Alt i alt en praktisk og økomisk overvejelse som gjorde at jeg solgte den i slutningen af
november.