Tur til Villa Löwenherz (Harzen)

Info

Alle billeder er miniaturer. Hold musen hen over for at få en kort billedtekst. Klik på dem for at se dem i fuld størrelse. De vil blive vist i et vindue for sig selv, som du selv kan vælge om du vil lukke. Hvis du ikke lukker fremvisningsvinduet, skal du klikke på denne side igen for at få den 'frem' igen - alterbativt trykke på en af knapperne i 'Start-linien' i bunden af din skærm.

Til Fredagen og Lørdagen hører et kort, som viser ruten, der blev kørt. Specielt i dette tilfælde er det måske smart at lade vinduet forblive åbent, så man kan følge lidt med på kortet.

De fleste af billederne er taget med digital-kamera - men nogle er scannet fra papirfotos. Sidstnævnte er knapt så skarpe, da kameraet var af ældre dato...

Baggrund

For et godt stykke tid siden blev jeg tilbudt at komme med på en tur til Tyskland, som skulle vare fra 1/6 til og med 4/6. Det var ikke nærmere specificeret, hvor turen præcist skulle gå hen til, men "i nærheden af Kassel" skulle det være. Efter lidt spørgen kom det frem, at vi skulle overnatte/have base på Villa Löwenherz som ligger i Lauenförde ca 75 nord for Kassel.

Efter at have clearet aftalen med "hjemmestyret" meldte jeg mig til, og afleverede 600 kr til dækning af 3 overnatninger incl. morgenmad.

Dagene gik, og vi nærmede os 1. juni. Der tilflød mig ingen informationer, med mindre jeg selv opsøgte dem, men enkelt køretur sammen med de øvrige deltagere blev det da til. Det viste sig, at jeg havde været ude at trille med de fleste af dem før via køberen af min forrige CBR600F'er.

'Flokken' bestod af :
Birger (er den, som spurgte om jeg ville med - og køber af min CBR600F3'er)  som kører CBR600F4
Bent (kender Birger) som kører Suzuki GSX600F
Casper nu ejer af CBR600F3'eren  (købt af Birger)
Torben som kører Suzuki RF600R
Freddy og Jannie (som er de egentlige arrangører) som kører CBR900 Fireblade
og mig selv sagde hunden fra sin CBR600F4

Forberedelserne

Uden egentlig erfaring med langture på MC er man jo lidt på den: Hvad skal man have med - og lige så vigtigt; hvordan?

Jeg besluttede mig for at forsøge mig med en tanktaske, som jeg lånte af en ven og så en sportstaske på bagsædet.
Tanktasken var en Frank Thomas som kan lynes op til at rumme ca 30 liter, men jeg foretrak at have den i lille størrelse, for på den måde at kunne putte mig bedre ned bag kåbeglasset på motorvejen. Under tanktasken lagde jeg at vaskeskind for at undgår ridser i taken. Det fungerede perfekt, og jeg er meget begejstret for tanktasken som bagageplads: Den er ikke til at mærke under kørslen, den er let tilgængelig og den er let at tage af når man skal forlade MC'en for en stund (alle værdipapirer lå i den, sammen med kamera og andre ting jeg mente at få brug for undervejs/dernede.
Sportstasken blev pakket med lidt tøj og en sovepose og hældt i en sort plastsæk (i tilfælde af regnvejr) og spændt fast på bagsædet ved hjælp nogle bagageremme, snor og nogle elastikker.
Det fungerede godt og havde den fordel at intet gned mod bagenden eller siderne af kåben ('røven'). Det eneste jeg havde gjort var at sætte lidt selvklæbende bogbindingsplastic på siderne, dér hvor snoren gik fra den ene fodhviler- hen over sadlen -  til den anden, for at undgå ridser.

For god orden skyld havde jeg bestilt det røde og det grønne kort, ligesom jeg medbragte indregistreringsattesten. Jeg havde været lidt i tvivl om man skulle have et DK-mærke bagpå, men nyhedsgruppen dk.fritid.motorcykel kunne oplyse at det ikke var nødvendigt.
Jeg havde både et farvet og et klart visir med, samt en dæktryksmåler, kædespray, tape, snor, kniv, 2 ledninger med krokodillenæb og en masse andre ting, som jeg kunne forestille mig ville være rare at have - just in case.....

Jeg havde også fået monteret nye dæk: Michelin Pilot Sport, da de gamle var (eller ville blive) kriminelle på turen, og det ville jeg ikke løbe an på. De fabriksmonterede Hi Sport havde holdt til ca 7.300 km, så det var ved at være tid til udskiftning.

Turen derned

Endelig oprandt dagen, hvor vi skulle afsted - den 1. juni 2000.
Vi havde aftalt at mødes ved den store rasteplads/benzintank ved Karlslunde kl. 8:00. Jeg var i god tid og kunne derfor lige nappe et billede af min CBR600F4 med oppakning. Klokken 8:30 satte vi afsted mod Rødby for at tage færgen til Puttgarten.

 

Holdet er samlet, og vi aftaler lige lidt detaljer om turen til færgen.
2 venner havde besluttet sig for at følge os til færgen og så trille hjem bagefter - derfor 8 maskiner istedet for de 6 som vi skulle være.

 

Det siger sig selv, at det var begivenhedsløst at komme dertil - kedelig motorvejskørsel og lidt småkoldt (men tørt) vejr.
Vi var heldige og kunne stort set trille lige ombord og tøjre hestene, for derefter at få en bid mad og en kop kaffe.

Første stoppested efter ankomsten til Puttgarten var (ganske rigtigt) på en tankstation. Så gik turen mod Hamburg og Stilhorn Rasteplatz, hvor vi tankede og spiste frokost. Temperaturen var stegt noget og solen skinnede, så nogle af os sad udendørs og indtog vores mad.

Videre sydpå mod Hannover, hvor reklamerne for EXPO 2000 flagrede alle vegne.

Derfra videre mod Hachmülen, Hameln, Holzminden, Höxter, Beverungen og videre til Lauenförde hvor vi fandt Villa Löwenhertz klokken ca 16:30 - altså 8 timer og ca 600 km. efter afgang fra Karlslunde.

Vi ankom ved 16:30-tiden til Villa Löwenherz, som er et gammelt hus, med et fin indkørsel og god plads til at stille MC'ere fra sig.

Indcheckning

Vi checkede ind og var enige om at nu ville en fadøl gøre godt, til trods for Freddy's forslag om en lille tur til 'tanken', som skulle være iiiih så god.
Fadøl blev det, fadøl var det og det gjorde godt!!

Vores 'værelse' lå i kælderen, som udelukkende består af sovesale. Det viste sig nemlig, at vi skulle have booket i oktober '99 for at sikre os rigtige værelser, som findes som 2 og 4-personers, med eget bad og toilet.

Nu var vi altså havnet i 'discount-afdelingen' hvor 40 personer skulle dele 3 toiletter, 2 håndvaske til morgen/aften-toilette og 1 bruserum med 2 brusere :o((
Der var plads til 8 personer på værelset, men vi blev aldrig mere end 7, hvilket på sin vis var godt nok. Bemærk den totale mangel på dør til værelset - privatliv var en by i Rusland...

Anyway; værelset var kun til at sove i, og det med bad og toiletforholdene fungerede ok - blot man tilrettelagde sine badetidspunkter efter det...

Vi fik aftensmad og et antal øl, og gik ind til Beverungen, hvor vi gik på is-cafe.

Broen over floden, der skiller Lauenförde og Beverungen

Den aften tørnede vi ind ved 23:30-tiden - godt trætte i maskerne.

Fredag den 2. juni

Vi stod op klokken 7:30, til en dejlig skyfri himmel og høj sol (ca 20 gr)  og spiste en dejlig morgenmads-buffet ved 9-tiden, hvor efter vi gjorde os klar til en tur til

Tanken, som Freddy havde talt om aftenen før.

Turen går ad rute 241 fra Lauenförde til Uslar, hvor man møder en tankstation lige efter man er kommet til Uslar - deraf navnet 'En tur til Tanken'. Det er en tur på godt 13 km.

Det var blot det første møde med de herlige tyske veje. De er ca 30% bredere og 50% bedre end danske veje. Masser af gode sving, som forceres med omkring 80-110 km/t. Bilerne holder pænt til højre, og tillader derved passage - selv hvor der er fuldt optrukne linier: Perfekt, at man ikke kæmper mod bilismen, men bare sameksisterer på vejene. Tyskerne holder også pænt tilbage, hvis 1 fra gruppen smutter ud på en sidevej, og de øvrige ikke lige når med ud; de fornemmer at man er sammen, og giver plads til at man kan komme afsted sammen. Det er jo også meget anderledes, end den Danske kultur, hvor alle holder på sin egen ret i trafikken.
Efter optankning til ca 2 DM/l (knapt 8 kr/l) gik turen tilbage ad samme vej, som vi alle var enige om vitterligt var en dejlige tur at køre - så'n som opvarmning til dagens egentlige tur.

Vi skulle til Kassel, for at besøge Hein Gericke, Polo og Louis der alle har et righoldigt udvalg af udstur og reservedele til motorcykler. Køreturen gik til Bad Karlshafen > langs floden Weser til Fuldatal og videre til Kassel centrum, hvor vi så ganske afgjort ikke havde styr på en sk.. Vi brugte 45 minutter på at tumle rundt i Kassel, før vi Freddy besluttede at  vi måtte have et kort at køre efter.

 

Ind på en tank og anskaffe et kort og lidt drikkelse - og så gik det lidt bedre.... Ikke sådan at forstå at vi bare trillede den lige vej til målet - men det lykkedes da til sidst.

Vel ankommet osede vi lidt rundt i Hein Gericke - personligt skulle jeg intet have, men det var da meget sjovt at se butikkerne... Bare det ikke havde kostet os ca 45 minutters leden efter dem først...

Jeg begyndte at ærgre mig lidt over at stå i Kassel centrum i 26 gr. varme, når alle de herlige veje bare lå og ventede på mig uden for byens larm og trængsel.

Efter en del snakken frem & tilbage blev Birger, Torben og jeg enige om at køre at vej 83 mod Melsungen, og så ville de andre finde os et sted, hvor vi ville sætte os for at spise frokost. Jeg havde sikret mig med Freddy, at det var den rigtige retning ad vej 83, men det skulle vise sig, at det var det ikke....

Vi fandt et herligt lille sted lige udenfor Körle, hvor vi fik en hårdt tiltrængt frokost, et par sodavander og noget røg.

Vi forsøgte at ringe til de andre, men Freddy havde slet ikke sin mobbe tændt og Caspers kunne man ikke komme igennem til, så vi ventede. Og ventede. Og ventede, for tilsidst at blive enige om at ride videre.
Jeg havde et par gange pointeret, at jeg mente at vi kørte i en lidt forkert retning i forhold til solen, men først efter 40-50 km, stoppede vi på en tank for at købe et kort - og ganske rigtigt - vi var kørt sydpå istedet for nordpå, så vi måtte tilbage over Kassel for at komme nordpå ad vej 83 igen.

Det gjorde nu ikke så meget, for det var en dejlig vej (på nær igennem Kassel) og det endte med at vi kom til Trendelburg, hvor vi kørte på tværs, for at ramme Uslar og tage tankvejen (241) hjem. Turen Trendelburg - Uslar skulle blive en meget positiv overraskelse med rigtig mange fede sving og endda et par hårnålesving.

Vi landede på Villa Löwenherz klokken lidt i 18 og fandt de andre, som faktisk havde tonset afsted efter os. De havde holdt frokostpause i Trendelburg (senere omøbt til Andeby, fordi vi ikke kunne huske det forb..... bynavn) men de havde taget den normale vej hjem - så de var gået glip af en rigtig fed vej. Synd for dem!

Om aftenen - efter noget fedtet tysk aftensmad - sjoskede vi ind til byen og placerede os på en is-cafe. Temperaturen var 30 grader klokken 20:57!
Gudskelov var dagtemperaturen 'kun' 26-27 grader fredag og lørdag.

Vi faldt omkuld i tidsrummet 23:30 - 01:30 - lidt efter temperament. Inden da havde Torben og jeg aftalt at vi ville køre en lille extratur næste morgen - til tanken over Trendelburg og retur til Beverungen og Lauenförde....

Lørdag den 3. juni

Torben og jeg stod op klokken 6:30 og red afsted klokken 7:30 mod tanken og Trendelburg. Det var pragtfuldt - og der var selvsagt ikke ret meget trafik på vejen. Vi fandt den rette vej og gjorde først holdt i Bad Karlshafen, for at nyde sceneriet denne tidlige morgenstund. Det skulle vi ikke have gjort for det førte til turens eneste uheld (ikke ulykke, men uheld) Torbens maskine drattede ned fra sidestøttebenet og fik nogle skrammer på venstre side. Smadder ærgeligt, men ikke mere, end at det kan lappes, da det kun var 'gællerne' der fik en skramme og så den nederste del af underkåben, som ligeledes fik en skramme i lakken. Billigt sluppet, men man kender ærgrelsen over den slags.
Torben tog det nu ret pænt og formåede at holde sit gode humør trods alt!

 

Da vi kom hjem var de andre så småt ved at få øjne, og vi spiste alle morgenmad sammen.

Turen skulle gå til Goslar og det var absolut den lange vej værd. Vi kørte fra Lauenförde > Uslar > Northeim > Osterode > Riefensbeek > Altenau > Goslar > Clausthal-Zellerfeld > Osterode > Northeim > Moringen > Uslar og hjem På vejen dertil kommer man til et sted hvor der er speciel fartnegrænsning for motorcyklister, for som det så smukt er udtrykt på et advarselsskilt: Strækningen er plaget af uforholdsmæssigt mange MC-uheld. 70 km/t var faktisk også en OK hastighed på de veje, som til tider drejede meget skarpt.

Jeg fik undervejs mulighed for at prøve Birgers F4'er, fordi han var lidt plaget af rystelser i maskinen, som han mente var afbalanceringsrelaterede. Jeg selv havde problemer med rystelser under nedbremsning - et problem jeg allerede havde hjemmefra, hvor jeg havde skilt og renset begge forkalibre, i håbet om at det kunne afhjælpe problemet.
Her mærkede jeg pludselig hvor fede min Pilot Sport dæk var i forhold til nogle Dunlop'er som Birger havde fået monteret lige inden afrejsen! Den føltes tung og træg i forhold til min egen maskine. Birger konstaterede det samme - så det var ikke bare selv-forherligelse ;o)

Da vi skulle skifte tilbage igen, var der stemning for en lille pause, hvor Jannie smed sig i græsset for at dase lidt.

Det medførte at første hold motorcyklister, der passerede, stoppede for at høre om vi havde en mobiltelefon? Jo - svarede jeg og ville hente den, så de kunne låne den. Men nej: De troede at vi havde haft et uheld, og ville sikre sig at vi kunne tilkalde hjælp! "Mange tak for venligheden, men vi tager bare en pause", måtte jeg så forklare. 1 minut senere stopper en bil, og en venlig tysker stiger ud og proklamerer at han er læge, og "hvad er det sket?"
Igen må jeg forklare at der ikke er sket noget. "Jamen der ligger jo en derhenne og I ser ud som om der er sket noget", forklarede han så. Åååhhh - det var derfor!
Vi måtte jo så bede Jannie om at sætte sig op, så vi ikke fik alle & enhver til at stoppe. Måske skyldtes det også at en MC var parkeret på den anden side af vejen, så det hele måske så lidt kaotisk ud?

Goslarområdet må i øvrigt være designet af en motorcyklist! Fantastisk smukke og udfordrende veje snor sig gennem et mega-flot landskab - og det vil (næsten) ingen ende tage.

 

Det var på denne tur jeg fik knipset nogle billeder af lidt kurvekørsel. Ikke billeder nok indser jeg efter hjemkomsten, men det var da bedre end slet ingen.

Peter	Torben
Casper	Birger
Peters 2. forsøg (Just kidding - man kan lave meget med digital billedbehandling)	Birger

Vi spiste i oppe i området, hvor Jannie bestilte "Sülze", som servetricen forklarede med: "Små stykker skinke uden fedt" og så noget tilbehør.
Ind kom (ja du gættede rigtigt) noget der til forveksling lignede Sylte! Jeg vil ikke gengive Jannie's udgydelser her, men selv servetricen forstod det, selv om det var på klingende dansk..... Hun returnerede retten og fik en lakseanretning, som faldt i god jord, i stedet.

Efter en herlig tur i området vendte vi forhjulene hjemad og landede ved 17:30 tiden ved Villa Löwenherz.

Her er det på sin plads at nævne, at vi fik en regnbyge de sidste 20 minutter af turen - så vejret var ikke helt på vores side. Til gengæld holdt det tørt resten af aftenen.

Aftensmaden, havde vi fået at vide (jeg siger ikke af hvem, men det var nogen i vores selskab, der havde været på stedet før...) skulle være extra god om lørdagen: Bøffer eller noget andet rigtig godt, så vi skulle bestemt ikke gå ud at spise den aften.
Stor var skufelsen, da det var den sædvanlige gang fedtede mad, med en ordentlig luns kød til. Min mave og smagsløg havde det svært ved fortsat at acceptere dette affodringsritual, men noget fik jag da proppet ned.

Senere gik vi i byen og drak et par øller, for til sidst at havne i 'Pferdestallen' hvor man kunne få Pizzaer - noget der klingede som som englesang i mine ører. Glæden var kort: "Das Italienische kucke ist geschlossen - aber die andere küche i geöffnet" (eller sådan noget lignende) var udmeldingen fra servetricen. ØV - ingen Pizza!
Jeg bestilte noget Kebab med salat, pommes frites og Tsasiki - for noget måtte der til nu! Jannie måtte også liiiige have lidt til maven og pludselig havde alle fået lidt mundgodt klokken 22:30 om aftenen.

Det var deværre min off-aften, så jeg trissede hjemad klokken lidt i midnat. De andre fortsatte vist til 1:30-tiden, med at bælle øl, sprut og andet godt.

Turen hjem - søndag den 4. juni

Det var trist, men sandt: Vi skulle hjemad!
Vi satte afsted klokken ca 10 og blev delt i 2 hold lidt før motorvejen: Birger og Torben ville køre hurtigt, mens resten af os ville lægge os på de ca 130 km/t, som vi kom ned med. De nåede (uden frokost-stop) færgen i Puttgarten 14:50 - vi nåede den 15:50 med ½ times frokost undervejs.
Desværre blev de langsomme hold pludseligt og ufrivilligt delt i 2, idet Freddy og Jannie trillede først igennem billetlugen og fortsatte ombord. Så kom jeg - og jeg kørte bare efter de andre. Casper og Bent nåede det ikke, før bommene gik ned og færgen kastede los.. Casper skulle betale for Bent, som ikke havde ret mange D-mark tilbage - derfor tog det dem lidt extra tid at komme igennem 'systemet'.

Vi ringedes ved, og aftalte at vi ventede i Rødby, så vi kunne følges hjemad.
Det gav os lige mulighed for at få en kop kaffe til, før de kom

Hjemturen gennem Danmark var kold og lidt fugtig fra Greve og Nordpå, så det skulle bare overstås.

Hjemme

Jeg landede i carporten klokken 19:04 og triptælleren viste:

Det havde været 4 fede fridage, som blev afsluttet med et varmt karbad og en kølig Tuborg, før konen og de 2 små-piger kom hjem fra besøg hos mormor og morfar i sommerhuset!

Økonomi

Jeg har brugt:
600 kr på opholdet på Villa Löwenherz.
Ca 320 kr. på færgebiletter
Ca 1000 kr på benzin (kørte omkring 15 km/l)
Ca 500 kr på Øl, vand og frokoster

Ialt ca 2500 kr
dertil kommer dækslid og alt det andet slid på MC'en - men det gider jeg ikke regne på......

Konklusion(er)

Jeg vil meget gerne derned igen - og gerne så man kan få 3-4 dage dernede, d.v.s. ialt en 5-6 dages tur, og vi har da også allerede snakket om at køre derned til efteråret, men måske med ophold et andet sted - primært p.g.a. værelset og toilet/bade-forholdene.

Næste gang vil jeg medbringe 'brug-og-smid-væk' tøj og håndklæder, hvis det er muligt, så man kommer hjem med mindre, end man tager afsted med. D.v.s. at jeg vil tage udtjente t-shirts, sokker, undertøj og håndklæde med - og så kunne jeg måske finde på at anskaffe en sovepose som ikke fylder ½ sportstaske i sammenpresset tilstand.

Næste gang vil jeg også huske at tage flere køre-billeder - jeg ærgrer mig lige nu over de få billeder jeg har af vejene og vores kørsel!

En tanktaske er genial! Ting er lige ved hånden, og den mærkes ikke under kørslen, på nær ved motorvejshastighed, hvor man naturligvis ikke kan komme helt ned bag kåben, men det forventer jeg at løse med et lidt højere kåbeglas.