Sidst opdateret: 11. februar 2021
Skip Navigation Links.

Med PMC til Malerklemmen 5/9-1999

Her er så nogle billeder fra turen til Malerklemmen ved Borup, sammen med Polyteknisk MC (PMC).

Malerklemmen er et af de foretrukne mødesteder på midtsjælland. Der er 'officielt' møde dernede hver den 1. søndag i måneden hele sommeren igennem og man kan komme dertil på mindre end 2 timer fra det meste af Sjælland.

kort.jpg (56517 bytes)

Forhistorien er, at jeg flere gange havde 'truet' Lars Hyldal med at jeg ville deltage i en af deres faste udflugter til Malerklemmen - og nu skulle det være.
Jeg troppede op (efter en lidt hektisk afgang hjemmefra) klokken lidt i 12. Der var absolut ingen!?
Efter en kort telefonsamtale med Lars (som sov?!) viste det sig at mødetidspunktet var flyttet til 13:00. Så meget for at stresse rundt derhjemme - for at nå frem til tiden....
Steen Gruby var den næste på skuepladsen, så det gav mig en chance for at snakke lidt med manden, som jeg har skrevet til/med på nyhedsgruppen adskillige gange. Sjovt at få ansigt på folk.
Lidt efter lidt kom der flere til - og som det ses var vi ca 15 da vi var ved at skulle afsted.

1_samling.jpg (78533 bytes)
Turen derned kom desværre til at foregå delvist på motorvej (hvilket jeg finder kedeligt) - men også på små lækre landeveje.


5_ank.jpg (74601 bytes)
Vel ankommet måtte vi finde en plads ud på vejen, hvor vi kunne parkere, for vejret var godt og det betyder mange MC'er (og underligt nok også mange biler) på Malerklemmen.
Malerklemmen er en meget gammel restauration, som byder på alt fra æbleskiver (også om sommeren) til Flæskesteg - så der er noget for alle, hvis man har tid.

3_bygning.jpg (96972 bytes)
Dette billede er taget fra P-pladsen direkte ind mod gården, hvor man kan spise/drikke lidt. I den venstre fløj ligger en The-handel hvor man kan vælge mellem et utal af forskellige slags the (hvis man er til det...)

 

4_pplads.jpg (73940 bytes)
Billeder er taget fra næsten samme sted, men mod venstre, hvor man kigger ned ad P-pladsen, som for 2/3-dels vedkommende er reserveret til MC'ere. Slag på tasken - så kan der holde omkring 300 MC'er på pladsen - lidt efter hvor godt det er gået med organiseringen af parkeringen.
Der kommer alt fra gamle Nimbus til nyeste Japaner-maskine. Billige MZ'er til vanvittigt dyre Gold Wings, BMW'er og Ducati'er. Sidstnævnte ses mest med låne-plader - det kan man jo takke det lækre afgiftssystem vi har, for :o(

2_gaarden.jpg (96086 bytes)
Her er et kig ind i gården, hvor borde og bænke er fuldt besat med MC'ister som venter på mad & drikke

6_spis.jpg (101000 bytes)
Og her er et kig ud af gården - med The-handelen ovre til højre.

Jeg fik ikke taget flere billeder den dag - men mon ikke jeg kommer forbi igen - og har kameraet med?

Turen hjemad gik ad de små veje - og det var gode små veje. Jeg landede i Hørsholm klokken ca 17 - 5½ time efter jeg var taget afsted og ca 200 km rigere.