Livet på vejen 2001
8/9-2001
Den obligatoriske Marts-øvelse der hedder: "Gør maskinen køreklar" blev udført ca medio marts.
Det blev nu alligevel lidt anderledes en forventet; da jeg drejede startnøglen og trykkede på startknappen lød der et "klik" - "huuaw-hydrk" og så blev der stille?! Intet wroom-wroom?! OK - flad akkumulator. På med laderen for at få lidt gang i sagerne. Mens jeg så monterede den, tænkte jeg lidt videre: Hmmmm - jeg havde jo ladet akku'en sidde på maskinen gennem vinteren - ganske vist med batterikablerne afmonteret - man alligevel. Måske havde kulden og den manglende ladning af akku'en taget livet af den?
Heldigvis var det ikke så slemt. Efter en times tid kunne den startes og så var alting jo godt igen.... Troede jeg....
Det skulle blive en tilbagevendende begivenhed, at den pludselig var flad for strøm. Mit held er, at den er let at løbe i gang, for det har jeg måtte gøre 8-9 gange i starten af sæsonen.
På et tidspunkt målte jeg efter om ladespændingen var ok, og det var den. Jeg kontaktede Holtug MC for at høre prisen på en ny akkumulator og vi fik os et par hyggelige email-udvekslinger om bl.a. mine år 2000-overvejelser om en Micron-udstødning. Resultatet af den flade akkumulator blev en ny udstødning(!), som du kan læse mere om her
Underligt nok kunne de ikke finde fejl på akkumulatoren da de målte den igennem/testede
den. Mekanikeren sagde, at det havde han oplevet før, men ofte rehabiliterer akkumulatorer
sig, når de bliver behandlet ordentligt igen. Morale/husker: Tag akkumulatoren
med ind i varmen og giv den en lille sjat-ladning hver 14. dag mens maskinen er
opstaldet. Det vil sige: Give den 15-20 minutters opladning nogle gange i løbet
af de 3 måneders stilstand, som det typisk drejer sig om.
Vejret
Vejret har faktisk været godt det meste af sæsonen: Nok den varmeste
sommer i lang tid! MEN nu er jeg jo ikke dansker for ingenting; det har næsten
været for varmt. Motorcykeltøj er nu engang lavet til temperaturer
der ligger omkring 20 grader - og helst ikke for meget direkte sol... Nej -
spøg til side og hofte fat: Det var dejligt med så meget tørvejr
- men også varmt og vådt "indenfor" i dragten.
Jeg hører jo til i den kategori af MC'ister det ikke kører 10
meter uden den korrekte beklædning: Hjelm, jakke, handsker, mc-bukser
og støvlerne - og helst også rygbeskytteren, som jeg er blevet
meget glad for.
Bedste oplevelse
Hmmmmmmmm........ Der har faktisk ikke været nogen markant oplevelse
i denne sæson. Jeg har ikke deltaget i hverken kørekurser eller
trackdays. Det er blevet til nogle få gode ture til Klemmen og nogle få
længere søndags-ture.
Jeg fik endelig mødt nogle flere af 'rødderne' (og rød-inderne)
fra dk.fritid.motorykel-nyhedsgruppen. Specielt var det hyggeligt at få
sat ansigt på Thomas Makro, som jeg havde ret meget emailing med, da han
meldte sig under fanen som DMCN-redaktør af produktanmeldelsessiderne.
Ved samme lejlighed snakkede jeg med nogle af de andre 'skribenter' fra D.F.M.
Man må konstatere at 'hvor er vi dog normale'! Ingen barske børger
eller folk med hang til ryg-mærker. Alle er ganske almindelige borgerdyr,
som bare elsker at køre MC. (Nu får jeg nok bank - for den med
'borgerdyr')
I den anden ende af spektret var det jo en god oplevelse at handle med "TheFastOne"
over nettet, da jeg ville have en "Rear Hugger" på maskinen;
Hurtigt, billigere og næsten smertefrit.
Dårligste oplevelse
Heller ikke noget markant at rapportere her! Dog en kedelig konstatering af
at jeg ikke har fået kørt ret meget i denne sæson: Ca 2000
km, hvilket er ca. en trediedel af hvad jeg plejer. Grunden er ret enkel: Vores
store datter er begyndt i skole, hvilket gør at vi skal aflevere vores
unger 2 forskellige steder, hvor vi før kunne aflevere dem 1 sted.
Det betyder at vi afleverer 1 barn hver om morgenen, hvor jeg før var
så heldig, at min kone afleverede dem begge om morgenen. Jeg gider så
ikke køre hjem og skifte til MC'en efter afleveringen; det er bare om
at komme afsted til arbejdet.
Nå men det bliver bedre om ca 3 år, når den lille også
skal i skole ;o)
Status
Lige nu skriver vi den 18. november og vinterdespressionen er ved at sænke
sig over landet: Mange af os har ikke forsikring efter 1. december og der er
dømt stilstand. Lige præcis i dag skinner solen og temperaturen
er oppe på ca 9 grader - så jeg håber på en lille smuttur
i dag - formentlig den sidste i år :o(
Km-standen er: 13.669 km